Velkommen om bord. Vi har fået en fantastisk opbakning til projektet, de første sponsorer meldte sig umiddebart under og efter kick-off’et. World Cup i Hyeres blev et gennembrud for søstrene Schütt
Velkommen ombord, Horsens til OL
Det var med stor begejstring og spænding, at vi OL aspiranter, sammen med vores kaptajn Peter Bjerremand, kunne præsentere projektet Horsens til OL i Horsens Sejlklubs nye klubhus 9. april.
Vi vil gerne benytte vores første nyhedsbrev til at sige tusinde tak til alle de fremmødte og den opbakning, der efterfølgende er rejst om projektet. Det bliver en teamindsats, der skal sikre Horsens en medalje ved de olympiske lege i Rio 2016, og vi er glade for at have dig med om bord. Gik du glip af Kick Off-mødet, kan du læse om det her.
Støt Horsens til OL
I samarbejde med Grafisk Forum har vi fået produceret en plakat, der skal symbolisere sammenholdet omkring Horsens til OL. Den viser samtidigt de discipliner, vi arbejder hårdt på at udtage os i til OL.
Et køb af plakaten støtter de 5 olympiske aspiranter og projektet Horsens til OL. Plakaten leveres indrammet og kan købes i A3 eller A4 online. Læs mere om mulighederne for at støtte projektet her.
Insero støtter vores OL projekt
Det er med stor glæde, at vi har modtaget tilsagn om, at Insero støtter vores projekt med et betydeligt beløb frem til OL i 2016.
Insero begrunder støtten
Insero bakker op om udvalgte lokale sportstalenter, som har evnerne til at markere sig på internationalt plan inden for deres sportsgren – og dermed inspirere andre sportsudøvere.
De tre besætninger i On Board Horsens mål er ikke blot at kvalificere sig til OL i Rio i 2016, men også at komme hjem med minimum én medalje. Det håber vi at sponsoratet kan bidrage til.
Med venlig hilsen
Martin Bak
INSERO
Der er massiv fremdrift i Insero-koncernen i disse dage. Følg de løbende nyheder på Facebook og de nye jobs på Linkedin
Se film om Insero, vores projekter og ambitioner for fremtiden
World Cup-stævnet i Hyeres blev et gennembrud for søstrene Schütt
Den nyligt overståede World Cup i Hyeres bød på sol, masser af vind og eminente sejlforhold. Schütt søstrenes flotte fremgang og udtagelse til Medal Race stikker ud blandt vores resultater.
Sportschefen for Dansk Sejlunion, Thomas Jacobsen, anerkender i et interview til Bådmagasinet, Horsens søstrenes topplaceringer og stærke udvikling. Interviewet kan læses på bådmagasinets netavis.
Det er rigtig godt at mærke, der er fremgang for søstrene Schütt. Vi andre havde ikke samme succesrate i Hyeres, og må op på hesten igen. Anne-Marie Rindom misser med få point Medal Race, mens Anette Viborg og Nicolaj Bjørnholt kommer ud for flere grejnedbrud. Læs meget mere om den actionspækkede World Cup på vores hjemmeside horsenstilol.dk
Fantastisk opbakning
Vi vil gerne her i vores første nyhedsbrev sige en stor tak til Insero og de første plakat sponsorer. De meldte sig allerede på banen under kick-off. Læs mere om vores sponsorer her
Det er helt fantastisk at få den opbakning. Og vi glæder os til at fortælle mere om vores vej til OL.
Den næste tid er der fokus på træning hjemme i Danmark. Efter flere stævner tæt på hinanden bliver det godt med en periode, hvor der kan arbejdes i dybden med nogle af de punkter, hver besætning er kommet frem til kan give det næste udviklingsryk.
Den 14.-18. maj mødes vi alle sammen til landsholdssamling i København med resten af de danske sejlerlandshold.
Venlig hilsen
Anne-Marie Rindom, Laser Radial
Anne-Julie og Maiken Schütt, 49er FX
Anette Viborg og Martin Hjortlund, Nacra 17
Peter Bjerremand Jensen, On Bord Captain