Opsummering på 10 års samarbejde
Tirsdag i uge 47 var det tid til endnu en Horsens tur for at besøge gode samarbejdspartnere.
Denne gang gik turen til Horsens Borgmester Peter Sørensen. Det er nu ved at være 10 år siden, vi første gang annoncerede Horsens til OL Kampagnen. Det var derfor en god anledning til at få en snak om, hvad opbakningen fra Horsens til OL har betydet for Anne-Marie Rindom, og hvad kampagnen har betydet for Horsens.
Anne-Marie har reflekteret over besøget med nedenstående:
Tusind tak til Borgmesteren i Horsens for en god snak om fremtiden og for den store opbakningen.
Som barn og ung sejler i Horsens Sejlklub var jeg en del af et stærkt miljø, hvor det var sjovt, lærerigt og med en masse klubkammerater, trænere og ildsjæle, der bakkede op. At jeg her mere end 20 år senere fortsat har så stor en opbakning fra både min klub, Horsens Kommune og byens erhvervsliv er en vigtig del af fundamentet for at jeg kan præstere. Både den økonomiske støtte, men i høj grad også opbakningen fra alle, der følger med og hepper på mig. Både når det går godt, og når det er svært. Den stærke tilknytning og opbakning fra Horsens gør det muligt for mig at rejse ud i verden på træningslejre til stævner og forhåbentlig til endnu et OL næste sommer.
Jeg er enormt taknemmelig for alt hvad klubben, kommunen og byen har gjort og fortsat gør for mig, og jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere en masse børn og unge i byen til at søge ind i sportens verden. Både dem, der vil være en del af et stærkt fællesskab med sjov konkurrence, leg og læring. Og dem, der drømmer om at gå hele vejen.
Team Horsens til OL
Vi har selvfølgelig også kommentarer fra Borgmesteren, og et 10 års jubilæum for Horsens til OL giver selvfølgelig mulighed for at tænke tilbage på hvad Horsens til OL har opnået, så ‘more to come’