Anne-Marie Rindom – Disciplin ILCA 6

Anne-Marie Rindom (Horsens Sejlklub) hører til blandt verdens absolut bedste ILCA 6 sejlere. Igen og igen formår den nu 34-årige Horsens-sejler at markere sig helt i front ved de største internationale events. Senest lykkedes hun med at sejle en sølvmedalje hjem ved de olympiske lege i Paris i 2024. Hun har derfor tre olympiske medaljer, guld sølv og bronze.

Rindom er en dybt fokuseret konkurrencesejler. Hun er en fighter, der giver alt, hvad hun har, og hvis hun møder modgang, giver hun ikke op. Hun tager i stedet hjem og analyserer sig frem til, hvad hun kan gøre bedre. Hun er mental stærk og præsterer ofte sit allerbedste, når presset er på sit højeste.

Rindom OL-debuterede som 20-årig i 2012 med en 13. plads i London. I 2014 begyndte hun for alvor at rykke op blandt de bedste i klassen. Alene i 2015 opnåede hun seks podiepladser ved topevents – med VM-guld i Oman som det absolutte højdepunkt. På baggrund af disse resultater blev hun kåret som verdens bedste kvindelig sejler på tværs af alle bådklasser af World Sailing i 2019.

Ved OL i Rio 2016 mødte Rindom op med et vist forventningspres – som hun indfriede ved at vinde bronze. Det var Danmarks første OL-medalje i ILCA-klassen nogensinde. Siden da har hun blandt andet vundet VM-guld i 2019, 2022, 2024, VM-bronze 2023, EM-guld 2019, EM-sølv i 2020 og været i top tre til stort set alle stævner, hun har deltaget i.

I 2021 opnåede Horsenssejleren det ultimative mål, hun har drømt om, siden hun var barn – at vinde OL-guld. Efter at have ført overlegent gennem det meste af kvalifikationen, var to gule flag på den sidste dag før Medal Race lige ved at spænde ben for Rindom. Hendes ellers markante forspring på over 20 point skrumpede ind til syv. Finalen blev derfor både nervepirrende og fuld af forløsning, da hun krydsede målstregen som nummer syv og sikrede sig guldet.

Anne-Marie Rindoms guldmedalje i ILCA 6 (tidl. Laser Radial) er på mange måder historisk. Det er den første guldmedalje i en Laser-klasse nogensinde, og den første danske guldmedalje til en kvindelig sejler i 25 år.

Kilde: Sejlerlandsholdet.dk

Sejlsports priser:

2024:Årets sejlsportspræstation i Danmark
2022: Årets sejlsportspræstation i Danmark
2021: Nomineret til ‘Rolex World Sailor of the Year’
2021: Årets Sejlsportspræstation i Danmark

2019 Kåret af World Sailing til ‘Rolex World Sailor of the Year’

2018 Årets Sejlsportspræstation i Danmark
2015 Årets Sejlsportspræstation i Danmark

Seneste resultater i Laser Radial (NU ILCA6)

2024 OL Sølv i Paris

2024 VM Guld ILCA6 Mar del Plata, Argentina

2023 VM-bronze Den Haag
2023 World Cup Sølv Hyeres

2022 Verdensmester i ILCA6 Texas

2021 VM nr. 4 Oman

2021 OL Guld

2021 World Cup Guld Vilamoura

2020: Nr. 1 på verdensranglisten
2020 VM nr. 4 Melbourne
2020 EM-sølv

2019: World Cup Sølv Enoshima
2019: VM-Guld Japan
2019: EM-Guld
2019: World Cup Guld Genova
2019: Princess Sofia Cup Guld Mallorca

2018: VM-Bronze Aarhus
2018: Princess Sofia Guld Mallorca

2017: EM-sølv
2017: DM-Guld
2017: World Cup guld Gamagori

2016: DM-guld
2016: VM-bronze
2016: OL-bronze

2015: VM-Guld
2015: Eurosaf-guld La Rochelle
2015: World Cup guld Miami
2015: DM-guld

Mød mig på:

Facebook.

LinkedIn

Instagram

Verdensranglisten i Lasse Radial