Fint comeback ved EM i Aarhus
Efter 2 års pause og kun 2 måneders træning op til EM, var der lagt op til et stævne, hvor teamet igen skulle finde stævne rytmen. Det skulle ske i et felt med verdens bedste 49fx sejlere.
Her er teamets tanker op til stævnet:
Efter en stille optakt de sidste uger, skal vi ud og finde vores nye plads i FX feltet. Der er 75 tilmeldte – wow.
Vores fokus er at have gode stævne rutiner, da vi sidst sejlede et stævne i Australien til VM i 2020. Vi glæder os og vi er spændte på at se hvor det bringer os.
Efter stævnet kom der følgende kommentarer:
Juli måned hjemme i Aarhus viste sig fra sin stormende side, da EM løb af stablen i sidste uge.
Det er super fedt at være tilbage i gamet – mærke hinanden, båden og feltet igen.
Efter seks dages stævne med masser af vind ender vi på en 23. plads og samtidig 15. bedste europæiske båd. Vi er overordnet tilfredse med måden vi har sejlet på – men vi er sultne efter mere.
Vores nye træningsplan er lagt, så vi er klar til at sende den igen Foran os ligger en længere træningsperiode, hvor vi kan gå i dybden med de ting, som vi gerne vil forbedre.
Vi ser frem til flere gode timer på vandet i den danske sommer.
Fotograf Peter Brøgger har leveret en række flotte billeder af Anne-Julie og Iben. Nyd dem!