
4. plads og flot gennembrud for Anne-Julie & Iben
4. plads og sejr i medalrace til Rindom
Årets første World Cup stævne blev sejlet i let vind, som virkelig udfordrede mange af topnavnene. Horsens sejlerne tog udfordringen op, og begge teams var med helt fremme hele ugen, og med en 3. plads til 49fx teamet og en 1. plads til Rindom i det spændende medalrace, sluttede begge teams på en flot samlet 4 plads i stævnet.
Gennembrud for i 49fx for Anne-Julie og Iben
(Kilde: Horsens Folkeblad)
Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby fra Horsens Sejlklub havde ikke selv de store resultatmæssige forventninger til årets første World Cup-stævne i Miami. Duoen havde fokus på andre ting, men der var både fart og overskud i deres 49er FX, og med en tredjeplads i det afsluttende medalrace sejlede Horsens-båden op på en samlet fjerdeplads til stævnet.
Det var Anne-Julie Schütt og Iben Nielsbys hidtil bedste resultat. I 2018 sluttede de to sejlere lige uden for top 10, og deres hidtil bedste placering var en 10. plads ved VM i 2017.
Resultatet i Miami lover godt for fortsættelsen. Horsens-båden skal konkurrere med Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen om den enlige danske plads til OL i bådtypen senere på året, og de to sluttede på en 22. plads.
Præstationen i Miami viser, at det kapløb kan blive en meget tæt affære.
Link til video med Anne-Julie og Iben.

Kilde: Facebook
Flot sejr i medalrace til Anne-Marie Rindom.

(Kilde: Sejlerlandsholdet)
Stærk afslutning med suveræn SEJR i Medal Race ved World Cup Miami til Anne-Marie Rindom.
Rindom lå fremme som 2’er allerede ved første topmærke – og efter første omgang lå hun helt i front. En placering, som hun ikke lod sig fravriste siden. I mål var hun klart foran de nærmeste. Fremragende præstation!…
Horsens-sejleren rykker dermed en tak frem i tabellen og slutter på en samlet 4. plads – en placering, der var det højest opnåelige i Medal Race, eftter hun lørdag mistede chancen for at nå podiet..
“Super svært stævne, men jeg lykkedes med en masse ting,” skrev Rindom i en kort update før finalesejladsen..
Og svært HAR det været.. Hendes placeringer hen over de ti fleetsejladser har svinget mellem en 1’er og to 3’ere på positivsiden og omvendt et par helt tunge placeringer som 48 og 45.. Med blot én fratrækker blev hendes 45’er kostbar i det endelige regnskab..
Anne-Marie Rindom har tidligere både vundet og hentet to bronzemedaljer ved World Cup Miami – den seneste for et år siden.
Se resultaterne fra Miami:
Anne-Marie Rindom i Laser Radial
Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby i 49fx

Kilde Billeder: World Sailing live streaming
Horsens til OL sejlene støttes af:





