Anne-Marie Rindom og Peter Bjerremand var mandag den 21. januar på besøg hos Sailing Aarhus, hvor erhvervsklubben fik et indblik i Anne-Marie Rindoms karriere som sejler, og Horsens til OL kampagnen, som nu er igang på 7. år.
Anne-Marie Rindom fortalte en spændende historie om hendes rejse fra ung sejler til professionel sejler. Det er fast arbejde at være professionel i en sport, hvor man i høj grad styrer selv styrer dagligdagen med træning, administration, logistik og møder, passet ind i mere end 200 rejsedage om året. Lige nu er der fokus på OL i Tokyo i 2020, men først skal der kæmpes om den danske plads. Det sker i Australien i februar og på Mallorca i marts måned.
Anne-Marie Rindom bliver i øjeblikket fulgt at en filmhold fra Nykredit, som vil fortælle historien om Anne-Marie i forbindelse med, at Nykredit er ny Team Danmark sponsor.
Med overskriften ´Fra salg af optimistjolle reklamer til millionstøtte til landsholdssejlere´ fortalte Peter Bjerremand historien om Horsens Sejlklubs erhvervsklub OnBoard, som også driver Horsens til OL kampagnen. OnBoard haft siden 2007 leveret værdiskabende aktiviteter for virksomheder til gavn for talenter, elite og klubudviklingen i Horsens Sejlklub.
Vi fik en god dialog om behovet for, at lokale virksomheder og fonde bakker op om såvel landsholdssejlere, som ambitiøse unge sejlere på vej frem. I Horsens oplever vi, at sejlernes historie kan inspirere ude i de virksomheder som bakker op om kampagnen, og frem for alt, er sejlerne gode ambassadører for virksomhederne og for Horsens.
Dejligt at vi i Horsens kan være med til at inspirere andre byer til at støtte op om de danske landsholdssejlere. Fantastisk hvis vi kan samle en række virksomheder i netværket `Sejlerlandsholdets Venner´, så endnu flere teams for muligheden for at være med i kampen om OL pladserne til Paris 2024.
