Johan Schubert og Christian Winkler i Laser Standard
Fortællingen om Horsens til OL fortsætter, og vi ger glade for, at der er nye ambitiøse sejlere på vej frem, som måske kan blande sig i kampen om OL pladserne i 2024 og måske 2028.
Begge sejlere havde planlagt en travl sæson rundt i Europa, men har måttet revidere planen. De har sendt os denne opdatering:
Johan Schubert
I de seneste par måneder, hvor coronaen har raset, har jeg brugt tiden på at øge min fysiske kapacitet, og sørge for at holde evnerne på vandet ved lige. Efter nedlukkelsen af Danmark har jeg i gennemsnit haft 5 fysiske træningspas, og 3 træningspas på vandet ugentligt. Derudover har skole fyldt en masse, med næsten endnu mere skolearbejde end førhen, nu blot derhjemme. Jeg har fået mulighed for at bo i Aarhus på deltid og dermed træne med landstræneren og den danske Laser-gruppe, heriblandt Anne-Marie.
Som det ser ud lige nu, er planen om VM på Gardasøen uvis, stævnet er endnu ikke aflyst men de organiserende forventes at komme med en udmelding i løbet af den kommende uge. Umiddelbart holder planen stik, blot med et halvt års forskydning, taget de andre store internationale stævner i betragtning. Eftersom langt størstedelen er blevet rykket til efteråret, er målet nu at komme så godt og stabilt igennem Coronakrisen som muligt, så vi er klar til sæsonstart om en uge, såvel som et år.
Christian Winkler
Efter at bliver pludselig sendt hjem fra Mallorca, er en del af sejlertræning blevet mindsket, en smule og vi har været nødt til at tage et skridt tilbage for at se hvad vi skal gøre nu. Jeg har holdt et fokus på at holde formen ved lige, og tage lidt flere kilo på, samt lave en del skadsforbyggene træning. Min sejler træning har ændret lidt fokus, til at gå mere ned i dybden med nogle personlige træningspunkter, som jeg ikke havde regnet med at have så meget tid til her i starten af ”sæsonen”, og træner derfor i Horsens hvor jer bor hjemme ved min forældre i stedet for Aarhus hvor jeg normalt bor og går i skole. Det at sejle i Horsens er lidt som at gå tilbage til rødderne med træningen, og det er enligt meget rart og personligt er der mange gode minder i Horsens Sejlklub nogle virkelig gode træningsforhold som man ikke helt for i Aarhus altid og giver mulighed for at træne noget der ikke er så nemt i Aarhus.
Jeg bruger også den masse tid jeg har her i Danmark på at fokusere mere på skolen og de afsluttende fag jeg har. Så når skole mængden begynder at mindsker, tænker jeg at tage tilbage til Aarhus for at træne med de andre, men forsat vil jeg lige nu bruger tiden på personlige forbedringspunkter.
Sejlerhilsner
Christian Winkler