Helt ekstraordinært giver Horsens til OL nu mulighed for, at en virksomhed kan hyre OL bronzevinder Anne-Marie Rindom som styrmand, når Horsens Sejlklub lørdag den 9. juni, afvikler Picca Automation Business Cup på Horsens Fjord.

Her er en oplagt mulighed for at give gode kunder eller medarbejdere en ekstra god oplevelse. En virksomhed får mulighed for at hyre OL bronzevinder Anne-Marie Rindom som styrmand, og dermed få en dag i selskab med en af Danmarks p.t. mest vindende verdensklasse sejlere.

Her er en fantastisk mulighed for at prøve kapsejlads sammen med erfarne sejlere, selv om man aldrig har sejlet før. En besætning er på 4, og Horsens Sejlklub kan ud over Anne-Marie, supplere med en erfaren gast, hvis du eller din virksomhed ikke har erfaring i at sejle kapsejlads. Stemningen og oplevelserne fra sådan en dag, sammen med 13 andre sammensatte virksomhedsbesætninger, giver virkelig misundelige blikke, når I taler om det ved næste VL, golfarrangement eller netværksmøde.

Picca Automation Business Cup er afholdt siden 2008, og er blevet et positivt begreb indenfor såvel danske virksomheds- som sejlsportskredse.

Der sejles i Horsens Sejlklubs nye J70 både, der er hurtige og ideelle til event sejlads. Der sejlers med 6-8 både og 14 besætninger op-ned baner, og med løbende udskiftning. Det giver mulighed for at komme i land eller se de øvrige dueller fra ledsager-bådene. Der tilstræbes minimum 4 sejladser per. besætning plus finaler.

Denne sejladsform benyttes mere og mere og giver et højt og spændende aktivitetsniveau, og der er nu flere konkurrenter at holde øje med. Der sejles tæt på Horsens Lystbådehavn, så kolleger og familie har mulighed for at følge de tætte dueller fra molerne som tilskuere.

Stor gallamiddag for deltagerne i sejlklubbens restaurant lørdag aften efter sejladserne.

Deltagelse koster normalt kr. 9.000,- + moms, dog koster båden med med Anne-Marie en ekstra betaling efter nærmere aftale. Det ekstra beløb går ubeskåret til Anne-Maries OL kampagne mod Tokyo 2020,

Gallamiddag lørdag aften i det nye klubhuse for alle deltagerne koster kr. 650,- + moms (inkl. velkomstdrink og vin til maden)

Kontakt
Peter Bjerremand Jensen på  peter@horsenstilol.dk eller ring 21 65 95 80, for nærmere aftale.