Horsens til OL besøg hos samarbejdspartnere
En OL kampagne strækker sig over lang tid, og det er vigtigt, at vi holder vores gode samarbejdspartnere orienteret om status på kampagnen her og nu.
Derfor var Anne-Marie og jeg mandag på en tur rundt til vores gode samarbejdspartnere i Horsens. Vi fik en god snak om formen her knap 10 måneder inden OL og om de kommende udtagelsessejladser, for såvel Anne-Marie som Johan Schubert.
Her lidt fra dagen:
Insero Horsens
Vi startede hos Insero Horsens, som har støttet Horsens til OL siden vi startede i 2014. Vi mødtes med Berit som har været med fra starten og fik også for første gang lejlighed til at hilse på Adm. direktør Martin Romvig.
Fik en god snak om, hvordan vi får forbedret den løbende fortælling om sejlerne, også når der ikke sker så meget på kapsejladsbanerne.
Det var første besøg. Desværre fik vi ikke taget et billedet fra Insero Horsens Kontor, men fik en studerende til at tage et billede af os foran Campus.
K. Westergaard Automobiler
Her mødtes vi med Erik, som har været en uvurderlig støtte med biler siden 2014.
Vi har p.t. 2 Renault Kassevogne kørende, og vi syntes det var rettidig omhu at informere om, at den Anne-Maries team bil, skal på en længere tur. Den er måske først er tilbage i Danmark efter OL.
Kort om turen: DK – Marokko via færge fra Tarifa til Tangier, hvor to af de unge sejlere i Anne-Maries team skal sejle U21 VM. Herefter retur til Spanien og med færge fra Cadiz – Lanzarote, hvor der er træningslejr frem til januar. Så 3 dages sejlads retur til Spanien for at køre en lille tur til EM i Athen i februar, som er den 2. danske OL udtagelse. Efter EM vender bilen tilbage til Frankrig og Spanien for de sidste forberedelser før OL.
Ud over dette program, skal Anne-Marie sejle den første danske OL udtagelse mod Anne Munch. Det sker ved VM i Argentina, som starter den 3. januar.
Heldigvis blev programmet modtaget med et smil, og heldigvis har Anne-Marie gode hjælpere til at klare de mange kilometer.
Familien Hansens Fond
er Team Partner for Anne-Marie, og her mødtes vi med Fondsadministrator Jesper Sørensen.
Ud over at give en kort status, fik vi også fulgt op på de foredrag, som Anne-Marie skal holde for fonden.
Schur
Familien Schur har været med på Horsens til OL holdet og har især støttet 49fx kampagnerne mod 2016, 2020 og 2024. Vores 49fx team er desværre stoppet, så det var vigtigt at få fulgt op på aftalen.
Tak til Hans Schur for en god snak og vi er glade og stolte over, at Schur fortsat er en vigtig del af Horsens til OL kampagnen.
EDC Erhvervscenter
Vi skal have produceret en eller gerne flere Horsens til OL videoer, og her har EDC lovet at stille en medarbejder til rådighed, som er god til at filme og få det formidlet til sociale medier.
Tak til Alex Mandrup Paulsen for altid god sparring om vores aktiviteter.
Så gik turen til SailGP i Cadiz
I kommende weekend er Anne-Marie på den danske Rockwool båd til SailGP i Cadiz.
Følg med på TV2 play og hep på den danske båd.
Tak til Anne-Marie og partnere for en god dag.
Med sejlerhilsen
Peter